Når ingen af to forslag passer: giv plads til et muligt tredje valg
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
»Vil du spille kort eller se en kort film?« spørger den voksne. Barnet vil ingen af delene. I har sat tre kvarter af sammen derhjemme, og spørgsmålet var tænkt som et hyggeligt valg. Nu kan det være fristende at svare, at barnet må vælge noget. Før det sker, så undersøg, om netop de to aktiviteter faktisk er nødvendige.
Sig, hvilken ramme der er fast
I dette eksempel skal I blive hjemme, og den voksne er til rådighed indtil klokken fire. Kort og film er forslag inden for rammen. De er ikke selve rammen.
Prøv: »Vi har tid sammen herhjemme indtil fire. Jeg foreslog kort eller film, men du må foreslå noget andet, der passer her.« Så ved barnet, hvad det kan ændre. Kald ikke spørgsmålet åbent, hvis I allerede har besluttet, at kun kortspil er muligt.
En lille opdeling kan gøre samtalen konkret:
| Fast lige nu | Kan vi undersøge? |
|---|---|
| Vi bliver hjemme | Hvad vi laver sammen |
| Den voksne har tre kvarter | Om aktiviteten fylder hele tiden |
| Vi inviterer ingen med så kort varsel | Om vi skaber noget, taler eller spiller |
Spørg efter ønsket bag afslaget
Barnet siger måske, at det vil tegne en tegneserie. Det kan betyde »jeg vil sidde alene og tegne« eller »jeg vil have dig til at finde på replikker med mig«. Spørg, hvad barnet ønsker af tiden sammen, før du foreslår en ny liste.
En mulig aftale er at finde på fire felter sammen i femten minutter. Derefter tegner barnet videre, hvis det har lyst, mens den voksne er til rådighed indtil fire. En anden er, at den voksne tegner én figur efter barnets instruktioner. Barnet behøver ikke vælge voksenforslaget, bare fordi det ligner det oprindelige valg.
Et tredje forslag kan også være umuligt
Hvis barnet ønsker en biograftur, så forklar den konkrete hindring: »Vi kan ikke nå rejsen og filmen før fire.« Gør ikke afslaget til et bevis på, at barnet ikke vil være sammen. Spørg gerne efter en mindre udgave: »Er der noget ved biografturen, vi kan gøre her?« Svaret kan stadig være nej.
I kan så sidde sammen en stund uden et program eller udskyde aktiviteten med en ærlig besked om, hvornår I overvejer den igen. Pres ikke et ja frem for at afslutte valgrunden. Næste gang kan I begynde med rammen og spørge efter idéer, før I laver en menu med kun to muligheder.
