Pause i familiesamtalen: aftal hvordan I vender tilbage til spørgsmålet
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
I diskuterer weekendens besøg, men samtalen kører i ring. En deltager siger, at vedkommende vil holde pause. En voksen svarer ”fint”, og senere behandler familien sit eget forslag som besluttet. Personen, der bad om pause, opdager, at spørgsmålet blev afgjort, mens samtalen stod på vent.
Prøv at skelne mellem at stoppe samtalen og at afslutte beslutningen. En pause kan have en konkret tilbagevenden, så alle ved, om spørgsmålet stadig er åbent.
Skriv hvad der ikke er afgjort
Brug én sætning, der beskriver spørgsmålet: ”Vi skal beslutte, om besøget er lørdag eller søndag.” Undgå en lang opsummering af, hvem der sagde hvad. Det vigtige er, hvad familien skal vende tilbage til.
En lille pauseaftale kan indeholde tre felter:
| Felt | Eksempel |
|---|---|
| Det åbne spørgsmål | Dagen for besøget |
| Næste mulighed for at tale | Efter aftensmaden i dag |
| Det der gælder imens | Ingen ny dag er bekræftet til værten |
Vælg et tidspunkt, I faktisk har. ”Vi tager det senere” hjælper ikke meget, hvis ingen ved, hvem der starter samtalen igen.
Lad en voksen tage ansvar for tilbagevenden
Den voksne kan sige: ”Vi stopper her. Efter aftensmaden spørger jeg, om vi kan fortsætte med spørgsmålet om dagen.” Barnet skal ikke bære ansvaret for at minde familien om noget, der stadig angår alle.
Når I vender tilbage, kan I begynde med spørgsmålet frem for at genoptage hele skænderiet: ”Vi har ikke bestemt dagen. Hvilken oplysning mangler vi nu?” Måske er én kort afklaring nok. Måske skal I spørge værten, før I kan vælge.
Hvis nogen ikke er klar til at fortsætte
Aftal et nyt, realistisk tidspunkt eller en anden måde at give input på. Det kan være en kort skriftlig besked eller en samtale med én voksen før en fælles beslutning. Ingen bestemt form passer nødvendigvis alle almindelige familiesamtaler.
Hvis et svar skal sendes, før I kan tale igen, så forklar fristen tydeligt. En voksen kan undersøge, om I får mere tid. Hvis ikke, fortæller den voksne, hvad der skal afgøres nu, og hvad der stadig kan diskuteres bagefter.
En pause skal ikke være en skjult afstemning. At nogen holder op med at tale, betyder ikke, at de accepterer forslaget. Når spørgsmålet er afsluttet, så sig, hvilken aftale der gælder, hvem der bekræfter den til andre, og om noget stadig er uafklaret. Så får både pausen og beslutningen en tydelig plads.
