Når en slægtning beder barnet bekræfte besøget: skil lyst fra aftale
Af Erik Nilsen · Kroni2 min læsetid
Tanten ringer og spørger barnet: »Så kommer du til os på søndag, ikke?« Barnet har lyst og svarer ja. Familien har endnu ikke tjekket søndagens andre aftaler. Nu kan tanten tro, at besøget er bestemt, mens de voksne tror, samtalen kun handlede om et ønske.
Giv barnet en enkel svarmulighed
Barnet behøver ikke tjekke kalenderen, rejsen og de voksnes tilgængelighed. En sætning kan være: »Jeg har lyst. Du skal aftale dagen med den voksne hjemme.« Barnet må også sige, at det endnu ikke ved, om det ønsker besøget.
Prøv gerne forskellen på et roligt tidspunkt:
| Spørgsmål | Hvad barnet kan svare på |
|---|---|
| Vil du gerne besøge os? | Eget ønske |
| Kan du komme søndag klokken to? | Ønske, men en voksen bekræfter aftalen |
| Kan hele familien komme? | Voksne afklarer med hinanden |
Sætningen skal være en hjælp, ikke en ny regel, barnet får skylden for at glemme.
Afklar direkte med slægtningen
Den voksne kan sige: »Barnet vil gerne komme. Vi har ikke bekræftet søndag. Jeg tjekker og svarer dig i morgen.« Angiv et tidspunkt, du faktisk kan følge op på, og gør klart, om invitationen gælder barnet alene eller flere.
Tjek også start, slut og hvem der følger eller henter. Et ja til at mødes er ikke nok, hvis parterne mener forskellige tider. Send det endelige svar direkte til slægtningen og fortæl barnet, hvad der blev aftalt.
Hvis barnet allerede har sagt ja
Ret misforståelsen uden at gøre barnet til årsagen: »Vi fik et ja til ønsket, men ikke en bekræftet familieaftale. Det skulle vi voksne have afklaret.« Kan søndag ikke lade sig gøre, så forklar det til både barnet og tanten. Lov ikke næste søndag, før den er tjekket.
Hvis slægtningen bliver skuffet, kan en voksen håndtere samtalen. Barnet behøver ikke vise kærlighed ved at love et besøg eller finde en ny dato. En hyggelig telefonsamtale kan fortsætte, selv om datoen må vente.
Ved næste invitation kan den voksne bede tanten spørge barnet om lyst og tage selve aftalen direkte med voksne. Det giver plads til barnets svar, mens ansvaret ligger hos dem, der faktisk kan bekræfte planen.
